Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordensregler for Grindsted Skole

Vi ønsker, at skolen skal være et rart og trygt sted at opholde sig, og samtidig er en god arbejdsplads for
såvel børn som voksne.
Vi ønsker rammer og regler, der baseres på fællesskab, tillid og gensidig respekt.
Ordensreglerne er synlige på skolen, og skal være kendt af alle elever, forældre samt al personale på skolen.
 

Som elev på Grindsted Skole har du pligt til:
• at tage ansvar for din egen læring, og bidrager positivt til fællesskabet.
• at du udviser engagement i de læringsfællesskaber, du indgår i.
• at følge den besked, der gives dig.
• at vise god opførsel under arbejdet i timerne og i frikvartererne.
• at tale pænt til alle elever og skolens personale.
• at rydde op efter dig.
• at behandle dine og andres bøger, materialer, inventar mv. ordentligt og ansvarsfuldt. Ved
uagsomhed erstatter du selv eventuelle skader. Bøgerne forsynes med omslag, navn og klasse.
• at du altid har indesko på, når du færdes indendørs på skolen. Værkstedsbygningen er undtaget.
 

Mødetid og frikvarterer
• du skal møde i skole til tiden, dog tidligst 10 minutter før undervisningens start kl. 8.05. Elever
med særlige taxaordninger, der kommer meget tidligt, kan efter særlig aftale med skolens ledelse,
tilbydes ophold på skolens PLC (bibliotek) i ventetiden.
• For at sikre undervisningens kvalitet, og skabe den fulde koncentration for eleverne, skal forældre
have forladt undervisningsområderne senest kl 8:05. Ved afhentning skal forældre vente i garderoben til undervisningens afslutning.
• du skal overalt på gange og i lokaler færdes stilfærdigt og roligt.
• fodbold, rundbold o.lign. skal foregå på det grønne areal mellem svævebanen og shelterpladsen.
• boldspil er kun tilladt i skolegården med bløde bolde. Boldspil indendørs ikke tilladt.
• der er udeordning for alle elever i alle frikvarterer. Ved meget dårligt vejr, kan der dispenseres.
• alle klasser og faglokaler er aflåst i frikvartererne.
• du må ikke forlade skolens område i din skoletid.
• du skal respektere “de gule streger”.
 

Frihed og sygdom
• for at få fri fra skolen, enkelttimer eller hele dage, skal du i forvejen komme med en skriftlig eller
mundtlig forespørgsel til din kontaktlærer. Ved fravær på mere end 2 dage, skal skolens leder give
tilladelse skriftligt.
• skolens leder kan, på grund af særlige begivenheder i familien mv., give en elev tilladelse til at
holde ekstraordinært fri fra skole udenfor de almindelige ferier og fridage. Afgørelsen om ekstraordinær frihed træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at
holde fri, sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære.
• har du været syg, eller har du forsømt skolen af anden lovlig grund, skal dine forældre via beskedsystemet på forældreintra give kontaktlæreren besked senest den første dag, du møder i skolen
igen.
2/2
• skolen kontakter hjemmet, hvis en elev har mere end 15% fravær over længere tid, og ved fravær
over 20% tager PPR kontakt til hjemmet, og der udarbejdes en handleplan.
• ved fritagelse fra idræt, svømning eller badning, skal du medbringe skriftlig anmodning underskrevet af forældre, eller forældre skal skrive det i beskedsystemet til idrætslæreren. Fritagelse i længere tid (4 uger) kræver lægeattest. Ved fritagelse fra idræt og svømning forventes det, at eleven
arbejder med andet fagligt arbejde.
 

Om transport
• ansvaret for færdsel til og fra skolen påhviler dig og dine forældre.
• Cykler skal parkeres i cykelskuret ved stien til hallen.
• hvis du bliver kørt i skole, skal du sættes af på parkeringspladsen ved hallen.


Brug af mobiltelefon, tablets o. lign
• Grindsted Skole er mobilfri. Dette betyder, at eleverne skal afleveres deres mobiltelefon/tablet
ved skoledagens start, og de udleveres når eleverne har forladt skole/DUS.
• Den mobilfrie skole gælder i alle undervisningssituationer, men mindre andet aftales med underviseren
• Mobiltelefon/tablet o. lign medbringes på eget ansvar og risiko.
• Ved brug af mobiltelefon/tablet i undervisning må der kun tages billeder, optages samtaler eller
video med tilladelse fra de personer, som optræder på billeder, lydfil eller video. Desuden må mobiltelefon/tablet må ikke bruge til drilleri, mobning eller til at udstille andre.
• Manglende overholdelse af reglerne kan føre til inddragelse af telefonen/ tablet. Telefonen/tablet
inddrages af underviseren, og opbevares indtil skoledagens ophør på ledelsens kontor. Forældre
underrettes af underviseren.


Vedtaget i skolebestyrelsen den 19. juni 2019

Dokumenter